tirsdag den 19. februar 2013

Blogger Event

OLIA!





Nu er det bedste af det bedste samlet i én hårfarve. Garnier har knækket koden og skabt en hårfarve uden ammoniak. Dette gør at håret ikke har den samme skarpe lugt og ubehag ved hovedbunden. Løsningen er ODS, Oil Delivery System, som er en ny formel baseret på kraften fra olie. Forskere fandt ud af, at et molekyle kombineret med olie kunne maksimere effekten af lysning af håret. 


Tirsdag d. 19. februar 2013 var jeg inviteret med til Garniers blogger event på L'Oréal i Glostrup. Her blev der holdt et yderst interessant foredrag om Olia's virkning og oprindelse.




Katja fra Pudderdåserne var den heldige, som fik lov til at prøve Olia på egen krop eller hår burde man vidst mere sige.

Vi fulgte Katjas forvandling fra start til slut... Se Katjas proces  på billederne herunder:



Undervejs blev jeg bekræftet i, at ammoniak lugten var erstattet af en diskret og fin duft. Hårfarven har en hvid cremet konsistens, er let at påføre i håret og så drypper/løber den ikke. 

Olia har udviklet 19 nuancer, som går fra 1.0 (Dyb sort) til 10.0 (Meget lysblond). 

Det kan desuden nævnes, at Garnier har fået patent på 22 unikke teknologier, håret bliver 35 % blødere og glansen er forbedret.




HUSK!
Lige meget hvor tit du har farvet hår, så lav altid en hårfarve-prøve bag det ene øre. Hvis ikke der er sket nogen form for allergisk reaktion indenfor 48 timer, så kan du roligt farve resten af håret.
En allergisk reaktion kan ske fra dag til dag og det vil derfor være klogt at overveje en prøvefarvning.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar